onsdag den 19. februar 2014

Digital leg i børnehaven

Under tagget Varde Kommune har jeg beskrevet de undervisningsforløb, jeg har stået for i Varde kommune / et kompetenceudviklingsprojekt. Omdrejningspunktet har været iPads, apps og de muligheder, som teknologien åbner op for i dagtilbud.

Men UC Syddanmark er ikke kun involveret i udviklingen i Varde Kommune via dette projekt. Min kollega Hildegunn Juulsgaard Johannesen, projektmedarbejder ved Udvikling og Forskning, UC Syddanmark er projektleder på ’Playful Learning - Innovation og Viden’, hvor Oksbøl børnehave og Skovbrynet, Ølgod, fra Varde Kommune deltager.

Et interessant projekt, som man kan læse mere om på projektets hjemmeside. Man har lige afholdt "Prototypingcamp"- og det kan man allerede nu finde info om på projektets hjemmeside. Siden kommer til at rumme materiale, der kan ruste pædagoger m.fl. til arbejdet med digital leg og læring.

Projektet afsluttes til efteråret 2014 med en konference.

mandag den 17. februar 2014

Aurasma Studio

I Aurasma Studio studio arbejder man på en anden måde end med app-en, se indlægget Aurasma og mobil device.


Vejledning i brugen af Aurasma Studio




Aurasma guides og Tutorials

Her er mere 6 timers video guides og eksempler, gå til YouTube Playliste

Hvordan, ideer og eksempler

Billedkunst i en 4 klasse "Cyber-graffiti i Fjelstervang"

Aurasma og mobil device

Aurasma er en teknologi til arbejdet med Augmented Reality (AR) - et digitalt lag på virkeligheden, se flere poster om emnet under taget AR.

I december 2013 skrev Jan Holm Rejnhold, it-vejleder i folkeskolen, om fænomet Augmented Reality i it-vejledernes blog. I indlægget er der en meget fyldestgørende trin for trin vejledning til brug af Aurasma app' en.

Prøv at lave din egen AR på mobilen, det er ligeså let, som det beskrives i it-vejledernes blog herover! Hent app-en til din mobile device på http://www.aurasma.com/aura/

I Aurasma Studio studio arbejder man på en anden måde. Her kan du gå over, når du behersker app-en. Yderligere vejledning se indlægget af samme navn.

lørdag den 18. januar 2014

Læreplanstema: Sociale kompetencer

Kursus - Varde Kommune - dagtilbud, oplæg og opgaver for 20. januar 2014


Læreplanstema: Sociale kompetencer from University College South Denmark

Diasene indeholder en del noter, som kan ses herunder. Efter dias nr. 6, vises der en lille YouTube film "Lær klokken", aktørerne er mine børnebørn, som på det tidspunkt netop var fyldt 3 og 5år!

Dias nr. 3
Pkt. 1
En opsamling af det I har med fra modulets 1. dag og et forsøg på at sætte spot på områder i læreplanstemaet vha. jeres egne erfaringer og oplevelser fra jeres daglige praksis.

Pkt. 2
Her prøver vi via nogle konkrete eksempler (apps, video, anmeldelser af apps) at analysere nogen aktiviteter i forhold til læreplanstemaet.

Pkt. 3
Under dette punkt skal vi se på, hvordan vi kan sætte rammerne for et samspil mellem digitale og analoge aktiviteter i læreplanstemaet.

Pkt. 4
I løbet af dagen skal I gerne have fået en viden om, erfaringer med aktiviteter indenfor læreplanstemaet samt kompetence, dvs. evne til at omsætte jeres viden og erfaringer til at planlægge, igangsætte og evaluerer nye aktiviteter indenfor læreplanstemaet.

Dias nr. 4
Social kompetence defineres ud fra tre centrale aspekter. Hvad henviser de tre begreber til? Kan I komme med eksempler på synlige udtryksformer (kommunikativ og konkret handlen), gerne eksempler, hvor digitale medier indgår?

Opsamling: Summe to og to
Derefter fire og fire, to-mandsgrupperne fortæller hinanden, hvad de er nået frem til
Hver 4-mandsgruppe vælger et eksempel ud (positivt eller negativt), som fremlægges i plenum (max. 2 min.)
dvs. rammen for fortællingen, indhold ultrakort og pointen
Plenum – evt. spr. afklarende

Tilbage i 4 mandsgrupperne, drøft: Hvad kan social kompetence kendes på i hverdagslivet?
Forsøg at finde frem til fire punkter / stikord, noter dem ned.

Plenum – næste slide, drøft om det grupperne er nået frem til, stemmer med Bent Jensen´s bud.

Kilde: Jensen, Bente: Social kompetence – pædagogisk praksis med fokusering på ”det sociale”, side 3.
http://www.uvm.dk/Uddannelser/Dagtilbudsomraadet/Fakta-om-dagtilbud/Paedagogiske-laereplaner-for-dagtilbud

Dias nr. 5
Kort opsamling i plenum – på opgaven i forgående slide, drøft om det grupperne er nået frem til, stemmer med Bent Jensen´s bud.

Summe to og to, derefter fire og fire Gå til websiden todaysmeet og skriv – to ting vi har med, som vi gerne vil sætte mere fokus på vores daglige praksis.

Kilde: Jensen, Bente: Social kompetence – pædagogisk praksis med fokusering på ”det sociale”, side 3.
http://www.uvm.dk/Uddannelser/Dagtilbudsomraadet/Fakta-om-dagtilbud/Paedagogiske-laereplaner-for-dagtilbud

Dias nr. 6
Med de tanker vi har drøftet om social kompetence, ser vi videoen. Skriv evt. nogle stikord ned.

Gå til siden ”Lær klokken” (en anmeldelse af app´en), læs teksten og tag derefter fat på punkterne på næste slide.

Dias nr. 7
Opgave
Tag udgangspunkt i teksten på: http://xn--godeappstilbrn-1qb.dk/apps/mingoville-laer-klokken.html (se forrige slide)
Vurder ud fra den viste film og den læste tekst, om app´en er, se spørgsmålene på slide.
Er app´en……? Refererer til s. 28 ”11 gode apps” i hæftet: IT i institutionen, se kilder dias 13.

Kunne man gøre ”oplevelsen” mere social, dvs. gøre den til en del af en fælles oplevelse for flere børn. Hvordan?
Refererer til s. 24 ”Kæmpeskærm…” samt s. 34 ”Mee Wee” i hæftet: IT i institutionen, , se kilder dias 13.

Opgave
Vælg én I kender eller find én ny app (vis link nederst på siden www.lege-apps.dk), der opfylder jeres kriterier iht. social kompetencer og svar derefter på ”Er app´en…?”
Noter i TodaysMeet, app-navn og hvilke sociale kompetencer / udtryksformer I mener, der kan komme i spil både i den digitale og analoge aktivitet.

Diskuter i plenum noterne.

Dias nr. 10
Nettet – brug det sammen med børnene og skab en kontekst for jeres egne fortællinger:

Google Earth https://itunes.apple.com/dk/app/google-earth/id293622097?l=da&mt=8 til s. 55 ”Selv de mindste…” samt s. 34 ”Mee Wee” i hæftet: IT i institutionen.

Arbejd to og to, saml op i plenum på raketten (3 steps to action).

Dias nr. 11
QR-koder, skab kontekst for fortællinger:
Aktivitet - Lav dem og læg dem forskellige steder, lad børnene scanne og fortælle, hvad de har oplevet.

Leg, fælles opmærksomhed:
Aktivitet - Tablet gemmeleg, http://www.emu.dk/modul/tablet-gemmeleg

Vide hvordan man handler i forskellige situationer:
Aktivitet - lave små situationsspil, som man optager og snakker om




torsdag den 19. december 2013

iPad den ultimative løsning?

Når vi taler om mobile devices, er der mange aktører i spil. Både Appel (iPads m.v.), Google (fx. Google Crome Book) og Microsoft kommer med bud.

Seneste nyt er en såkaldt Hvidbog, som ser nærmere på HP / Windows 8. Favrskov Kommunes it-vejleder John Klesner fortæller, hvorfor man har valgt en BYOD-løsning (Bring You Our Device), som står i kontrast til Køge Handelsgymnasium, der gør forsøg med den papirløse klasse med HP ElitePad / Windows 8, der kan integreres i skolens etablerede it-struktur.

I Hvidbogen henviser man også til Gyldendals i-bøger, hvor man søger at satse på browserløsninger til de mest brugte som fx. Explorer, Crome, Firefox og Safari.



Spørgsmålet er vel om man skal bruge de samme mobile devices fra børnehave til eleverne forlader skolen. Det mener jeg ikke, men det gør ikke udfordringen mindre i forhold til, hvad den enkelte skole skal satse på.

onsdag den 18. december 2013

Augmented Reality (AR)

I løbet af januar vil der komme til at lægge links til, artikler om og eksempler på eksperimenter med bl.a. AR, da vi (Bo Alstrup og jeg) på læreruddannelsen i Haderslev og Esbjerg vil påbegynde et samarbejde med Ribe Kunstmuseum om at anvende teknikken i forbindelse med besøgenes interaktion med værkerne på museet vha. de iPads som museet stiller til rådighed for deres besøgene.

tirsdag den 17. december 2013

A Day Made of glass

Som afslutning på dagen med lærerne fra Sønderskov Skolen, så nedenstående klip - som jeg har lovet at lægge ud, så de kan vise den til deres elever. Det er en reklame, men der er ikke nogen af de teknologier, der anvendes som ikke er tilgængelige i dag. De er blot for "omkostningstunge"! 

Og som undervisere bør vi holde tunge lige i munden. Hvad er det vi vil og hvorfor og hvilke muligheder giver det for at facilitere eller fremme rammerne for undervisningen. Skolelederen drøfter også!

A Day Made of Glass


Da jeg så videoen første gang, tænkte jeg på, hvor fasinerede det var at se, hvordan digital teknologi blive anvendt på en så kreativ måde. For eksempel at se, hvordan man i besøget i skoven ved hjælp af Augmented Reality (AR).
  •  vækker fortiden til live
  • undersøger et fodspor fra en kornhjort
  • tager klip med hjem og ser sammen med venner, hvor diskussionen / oplevelsen kan fortsætte

Jeg har tidligere skrevet lidt om AR og SMK i 2012, som havde en udstilling om Hammershøi, hvor publikum via deres iPhones eller smartphones kunne se kunsten komme til live.

I tror, at vi i fremtiden kommer til at tænke læring noget anderledes og at AR kan blive en del af dette.

2. kursusgang lærere 7. og 8. klasse

Endelig lykkedes det at finde en dato! Jeg ser frem mod en spændende eftermiddag, hvor vi dels skal se, hvad der er sket siden introen til QR-koder og dels skal se fremad mod nye tiltag.

Slideshowet herunder er udgangspunkt for dagens arbejde.



torsdag den 5. december 2013

QR koder og kunst i det offentlige rum

Lærke Balslev præsentere en noget anderledes måde at integrere QR-koder i det offentlige rum. Se den og lad ideerne blomstre.




Umiddelbart tænker jeg, at man på en skole kunne lave det samme, lade eleverne præsentere f.eks. en ting de holder af, frygter etc. eller man kunne trække ideen ind i et fag, som f.eks. historie, hvor man kunne lade eleverne finde ting fra en specifik tidsperiode og ...

Lærke Balslev´s website er fantastisk, hun viser f.eks. også, hvordan hun tænker fortællingen ind i et tekstilt produkt (et sengetæppe), hvor en mønstret er en QR-koden, som indeholder en fortælling om produkt / producent. Jeg kan næsten ikke få armene ned!

fredag den 1. november 2013

Workshop, e-læringskonference

E-lærings konference 4. nov. 13

Workshop 2

Blogs som Portfolie – en alternativ test - og eksamensform v/ Hanne Søgaard, Lektor og master i ikt og læring, ansat på UC Syddanmark siden 2002, beskæftiger sig med it-didaktik i mange forskellige uddannelsessammenhænge. 

Workshoppen vil omhandle, hvordan blogs kan anvendes til studerendes portfoliearbejde, herunder hvordan bloggen har været brugt af en gruppe studerende som arbejds- og pæsentationsportfolio, og hvilke didaktiske overvejelser underviseren kan gøre sig for at støtte de studerende.

Desuden vil der blive arbejdet med, hvordan deltagerne via nogle enkle værktøjer selv kan gå i gang.
Som afslutning på workshoppen diskuteres, hvilke muligheder bloggen/ portfolietilgangen har som alternativ test- og eksamensform.



Eksempler fra praksis (dias 3)

Erasmusstuderende (2008 og 2009), da de blev introduceret til bloggen, talte vi om:

  • hvorfor skrive en portfolio? Det er en let måde at samle materialer og oplevelser samt en måde at videndeling med både medstuderende og de derhjemme
  • hvad deres portfolio kunne / skulle indeholde (arbejds- og præsentations)
  • hvordan de kunne udformede den, min vejledning indeholdt bl.a. anvisninger på, hvordan de kunne videndele (koble andre læsere på og åbne kommentarfunktion), gøre indholdet søgbart (labels / etiketter (tags) og søgefunktion)
  • hvordan de kunne strukturere med henblik på slutevalueringen (søgning via labels, ex. præsentation)
Et eksempel: Erasmustuderende Eliska (2009) sikrer, at hun og omverden kan navigere via "etiketter". Se Precentation 1, 2, 3 ...som hun benyttede i sin afsluttende fremlæggelse.

På baggrund af de gode erfaringer, introducerede vi de billedkunststuderende, læreruddannelsen 2009 til blogs. Se eksemplet Vanessa og posterne via etiketten "iscenesatte digitale billeder"

Vi introducerede igen til bloggen for billedkunststuderende, læreruddannelsen 2013, specielt med fokus på de net-studerende og videndeling mellem dem og de dagstuderende.  Indtil videre en succes.

De viste blogs er udarbejdet i WordPress, samme teknologi danner baggrund for de studerendes portfolioer i forbindelse med deres praktik.

Praktik på læreruddannelsen
Linket til praktikbloggen for "Gitte Gardner" er en fiktiv lærerstuderende, bloggen bruges dels til at afprøve de ting, vi beder de studerende om og dels til at eksemplificere evt. uklare områder, desuden er det den eneste der er offentlig.

Her har man valgt en anden teknologi, WordPress, det har været svært for mange studerende, da den er mere teksttung. Praktikkontoret har valgt, at bloggen skal være lukket for offentligheden grundet etikske overvejelser, dvs. at læsere skal inviteres, det har givet en del frustrationer.

I modsætning til de erasmusstuderende og de billedkunststuderende har man også fra praktikkontoret valgt at være meget styrende i forhold til layout og søgefunktioner og det har givet både gode og dårlige erfaringer:

Gode:
  • det er forholdsvis let at sætte de studerende i gang med arbejdet, da der kan udfærdiges enslydende instruktioner (video, manauler etc.)
  • for de mange læsere (praktikvejledere etc.) møder de et ensartede layout
  • de studerende skal oprette en ny blog for hver praktik-periode og vil ikke skulle bruge tid på at tænke i nyt layout i forbindelse med en ny praktikperiode.
Dårlige:
  • widget "tags" for stram, der har vist sig et behov for, at tage poster til undervisere etc. med deres navn, da nogle undervisere har mange studerende / blogge de skal læse. Poster tagget med deres navn, vil lede direkte til de poster, de studerende ønsker, at de skal give respons på.
  • motivationen er knap så udtalt, når de studerende skal arbejde i en fast skabelon
  • det er svært at tage højde for alle problemstillinger, som de studerende kan løbe ind i ved udformningen af deres blog og derfor kan anvisningerne og rammerne, der er fastlagt for et år ad gangen komme til at virke unødigt restriktive.

Praktikkontoret lancerede bloggen sidste år, efterfølgende er læreruddannelsen blevet moduliseret og vi endnu ikke nogen erfaringer i forhold til deres eksamen.

Teknologien bag - vi går i maskinrummet! (dias 4 og 5)

Jeg har valgt blogger, dels har mange en Google konto, dels er teknologien bag grafisk opbygget i modsætning til WordPress, der er lang mere skriftligt orienteret - her kan man til gengæld få adgang til langt flere funktioner, som jeg allerede har vist i eksemplerne med de billedkunststuderendes blogge.

Didaktiske overvejelser og afsluttende dialog (diasene 7-9)

Kommentarer til billedet dias 7 - når vi går ud i en anden praksis end vi plejer, må vi (som min veninde her) overveje, hvad vi skal vælge til og fra og være bevidste om, hvorfor vi træffer bestemte valg fremfor nogle andre.

Desuden er det min helt klare erfaring, at det vi beder vores studerende om at gøre, skal vi også selv have prøvet! Ellers er det næsten umuligt at tage stilling til de muligheder og udfordringer der dukker op undervejs.

Jeg har allerede fortalt om de overvejelser, vi gjorde i forbindelse med de eksempler, jeg har vist. Og vil jeg gerne lægge op til en dialog om blogs som en alternativ test- og eksamensform med en henvisning til Noemi´s afsluttende fremlæggelse (dias 7), der var ledsaget af en PowerPoint uden link til hendes arbejdsportfolio. Men opbygget med udgangspunkt i det materiale hun havde samlet (se for eksempel hendes blogs beskrivelser af Kindergarden og danish culture). Hendes form står i modsætning til Eliska, vi mødte i begyndelsen af mit indlæg, som valgte at anvende udvalgte poster i sin blog til den afsluttende fremlæggelse.

Skriv gerne jeres kommentarer i indlægget "Hvad kan bloggen bruges til?"